Når det kommer til byggematerialer og i særdeleshed plader, så er en spånplade formentlig den allermest kendte og mest brugte plade til byggeri i danske hjem. Når du skal arbejde med denne type træplade skal du være opmærksom på, at den som hovedregel kun benyttes indendørs.

 

Hvad er en spånplade?

Til produktionen af træpladen benyttes affaldstræ fra træindustrien, træpladen består nemlig af lim, træspåner og voks, og er et meget miljøvenligt byggemateriale. Pladen er presset hårdt under varme, hvilket resulterer i en flot og meget billig plade med en harmoniseret overflade. Pladen kan bruges til mange forskellige formål og er relativt let at arbejde med. Husk at denne type byggeplade kun egner sig til indendørs brug, da den er stærkt sugende og derfor ikke tåler høj luftfugtighed. Du kan dog sagtens få træspånplader, som er beregnet til opbygning i vådrum. Pladerne kan dog ikke fungere som det yderste lag, da de kun er fugtbestandige og derfor ikke kan tåle direkte kontakt med vand. Du kan kende pladerne til vådrum på den grønne farvepigmentring.

 

Hvordan benyttes træpladen?

Træpladen er meget solid og holdbar, men skal du save i byggepladen bør du være opmærksom på at bruge den rigtige teknik, så du sikrer, at pladen ikke flosser i savsporet. Det gælder også hvis du skal bore i pladen, du skal være forsigtig, så pladen ikke flækker. Træpladen bruges som oftest til bærende konstruktioner som vægge og loft, men ses også ofte brugt til produktion af møbler og inventar. Du vil ofte ikke kunne se træpladen i konstruktionen, da den er dækket af finer eller såkaldt kunststof. Denne belægning sikrer, en højere tolerance for fugt og holdes pænere i længere tid.

Til indvendige vægge kan du bruge flere forskellige slags. Her er der tale om plader med fer og not eller plader med lige kanter. Det smarte ved træpladen er, at du kun behøver at tilpasse den i længden, og så vil det være lige til at opsætte pladerne. Pladerne er lette at løfte, så hvis du ikke er helt nybegynder, er det også noget du sikkert kan gøre selv. Det der sandsynligvis kan volde problemer i processen er at få pladesamlingen mellem feren og noten til at sidde helt tæt i allerførste forsøg. Du kan nemlig risikere at spånerne i feren og noten vil løsne sig, hvilket dermed forhindrer dig i at lave en helt korrekt og pæn samling.

Pladen har en meget flot glat og plan overflade, så vil du bygge dine egne opbevaringsmøbler eller andet, så har du rig mulighed for at beklæde den med lige præcis de materialer du ønsker. Du bør blot huske at grunde pladen, så den ikke suger for meget materiale til sig.

 

Mange forskellige varianter

Der findes mange forskellige varianter af denne træplade, da den kan bruges til mange forskellige formål. Den helt almindelige af slagsen bruges ofte som vægge i hjemmet. Hvor den nemt kan påsættes glasvæv eller tapet.

Træpladen kan også benyttes som gulvplade. Gulvpladerne bruges som underlag til enten bærende gulve eller svømmende gulve.

Du kan også bruge pladen i køkkenet. Den fås nemlig i en lamineret udgave, som ofte bruges til eksempelvis skabe og hylder i køkkenet. Denne type plade har en meget glat overflade. En laminatbordplade er anderledes end en lamineret træspånplade i den forstand, at den er 30-40 mm tyk og yderst slidstærk. Denne type egner sig godt som bordplade i både køkken og bryggers. Som bordplade er laminat også virkelig let at vedligeholde.

Træspånplader findes også beklædt med cement, som oftest bruges til facade beklædning. Sidst kan du også få en krydsning af en træspånplade og krydsfiner, som kaldes for OBS. Denne plade er velegnet som undertag.

Previous articleFire planter du selv kan plante og vedligeholde
Next articleIndret dit værelse i eksklusiv stil