Alle der elsker kæledyr ved, at en af de største udfordringer i hjemmet er at fjerne katte eller hundehår fra møbler og tøj inden man får gæster

Der er heldigvis nogle enkle tips man kan følge for at gøre hele processen noget lettere.

Du kan støvsuge din hund! Ja, det kan man faktisk. Du kan lære hunden at nyde at blive støvsuget, og få fjernet alle de løse hår der ellers ville fælde og sætte sig overalt i dit hjem.Det er bedst at begynde at lære hunden det mens den stadig er hvalp, men du kan også lære en gammel hund nye tricks. Brug et støvsugerhoved med en lille børste og masser din hund med det. Hunden kommer virkelig til at elske det. Husk bare ikke at have støvsugeren på fuld kraft.

Du har måske overvejet at investere i en ny støvsuger. Der er fremstillet støvsugere specielt til at fjerne dyrehår, og det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at investere i, men hvis du elsker at have kæledyr, vil du sikkert have hund eller kat i hjemmet resten af livet, og så er det en god investering. Et støvsugerhoved med gummibørster kan bruges til at få de genstridige hår fri fra møblerne.

Hvis tid og energi ikke er noget der stopper dig, kan du tørre gulvtæppe og møbler af med en gummihandske og en fugtig svamp for at fjerne hårene.

Prøv at blande noget skyllemiddel med vand og sprøjt det ud over dit gulvtæppe. Det skal ikke gennembløde tæppet, du skal bare sprøjte en let tåge hen over det og lade det tørre. Når tæppet er tørt, kan du støvsuge det og det skulle hjælpe med langt de fleste hår.

Alle ovennævnte metoder til at fjerne dyrehår fra møbler kan også bruges til at fjerne hår fra tøj. Derudover er et andet praktisk tip at putte tøjet i din tørretumbler i 20 minutter. Filteret i maskinen fjerne alle eller de fleste hår. Bare husk at rense filteret hver gang så din tørretumbler ikke ender med at give op.

For at fjerne katte og hundehår fra bilen skal du bruge en gummihandske. Tag handsken på og gør den våd under vandhanen, og ryst overskydende vand af. Kør dine fingre over hårene i korte strøg og handsken vil opsamle dem. Det er især effektivt til at fjerne pels fra hjørner og kroge hvor du ikke ellers kan komme til.

Du kan også bruge en fugtig svamp. Gnid svampen i en nedadgående bevægelse over dine stole, puder og bilbetræk.

De fleste dyrehandlere  har specialfremstillede værktøjer til fjernelse af kattehår, som gummi plader og pels magneter.

En fnugrulle er en anden løsning. En håndholdt rulle med klæbrigt papir i ark. Tanken er at du kører rullen over tøjet og at hårene så hænger fast i det klæbrige papir. Det virker dog ikke altid lige let, og har du en hund eller kat der fælder meget, kan du nemt bruge en hel rulle på et enkelt sæt tøj hvis det skal være helt fri for hår.

Previous articleDerfor er en sommerhøjskole en god idé
Next articleDet er nemmere at betale med ViaBill end du tror