Vedligeholdelse af din økse kan forlænge levetiden og generelt gøre effekten bedre. Hvis ikke man passer på de forskellige dele vil øksen, meget før tid, blive dårlig og derefter falde fra hinanden.

Der er flere ting, der kan gøres for at sikre sig at sit (forhåbentligt) kæreste eje holder sig frisk og ung. Vi har derfor lavet en liste herunder:

  1. Pas på din økse. Det duer ikke, at du lader den ligge og flyde omme bag brændeskuret – smid den i tørvejr, eventuelt i en patruljekasse eller under et oversejl.

  2. Brug ikke din økse til andre ting, end det du havde købt den til. Har du f.eks. en flækøkse, så bør du og gutterne ikke pludseligt begynde at bruge den som kasteøkse, bare fordi I nu engang kan. Det gør øksen sløv og ødelægger hovedet.

  3. Bliver din økse våd, bør du tørre ægget af. Efterlader du den fugtig eller våd under et oversejl, giver du rust rig mulighed for at vokse. Det værste ved en våd økse er sådan set, at øksehovedet kan blive løst og dermed falde af. Det sker fordi træet i økseskaftet trækker sig sammen og udvider sig, når det er vådt og tørrer igen.

  4. Oplever du efter meget brug af din økse, at der er kommet revner eller hakker i dit økseæg, så bør du omgående udbedre skaderne med en metalfil, og derefter slibe det værste ned med en slibesten. OBS: Øksen slibes i en fast vinkel på mellem 20° og 25°.

  5. Vil du gøre lidt ekstra for din økse og få den til at se ny og skinnende ud, så kan du stille øksen med hovedet i lidt træolie. På den måde slipper du for, at dit økseskaft bliver tørt og gør øksehovedet løst.

Kvaliteten er afgørende

Kvalitet holder bare bedre. Derfor kan det i det lange løb betale sig at give lidt ekstra for øksen, så det er ordentlige materialer, den er produceret i.

 
Økser har eksisteret i Danmark siden omkring 10.000-8.000 år f.kr og har været fast inventar i enhver værktøjskasse siden. Siden den ældste stenalder er økser blevet brugt til trærydning, tømrerarbejde og skibsbygning. Siden 2000-skiftet er økser blevet en af de værktøjer som man nu engang bare har, fordi den kan bruges til alt.

I moderne tid har vi fire slags økser;

  1. Flækøksen, som oftest er meget tung og har et bredt hoved – designet til at flække træ.
  2. Håndøksen, lille og let at håndtere – bruges ofte til havearbejde og friluftsture.
  3. Skovøksen, en blanding mellem flækøksen og håndøksen – glimrende til at fælde træer
  4. Kasteøksen, har to blade der gør rotationen mere ligetil – bruges til sport.

Skal du ud på overlevelsestur/vandretur er en økse næsten uundværlig, om du skal have slået søm i, fælde brænde til natten eller skåret kødet til, så har du din bedste ven lige ved hånden. Der er dog lige én ting, man skal huske, når man har svunget økse: vedligeholdelsen.

Previous articleBörja med det negativa när du tittar på en bil
Next article3 europæiske lande med populære vandreture