Jeg ved godt at der er mange, der ligger alt for meget pres på sig selv, når de skal ud på den første date, og derfor ender med at få kolde fødder. Hvis det er dig, så er den her artikel nok ikke lige til dig. Den er derimod skrevet til dem, der allerede har gode erfaringer med at tage på date, og ikke er bange for at møde nye mennesker. Dit problem er derimod, at du typisk ender op i forhold, som ikke rigtigt holder i længden. Du kan have en fantastisk date, og måske ender I ud i et forhold der varer 6-7 måneder, men så kommer der gnidninger og I går fra hinanden. Det er sandsynligvis et mønster du kan se har gentaget sig gang på gang. Hvordan kan det være?

Jeg kan fortælle dig, at du helt og aldeles ikke er alene. Der er rigtigt mange kvinder der gennemgår nøjagtigt det samme mønster igen og igen, og har måtte leve med frustrationen i årevis. De ønsker at finde sig en partner for livet, og har mødt en masse de troede havde potentiale, men det er som om det aldrig holder i længden.

Jeg har en løsning til jer, og jeg har personligt erfaret at den virker. Jeg er i dag gift på 7. år med en fantastisk mand, der også er far til vores 4 fantastiske børn. Før jeg mødte ham var jeg dog inde og ude af single livet rigtigt mange gange, og kunne ikke finde hoved og hale i det. Jeg var aldrig den generte type, og var på massevis af dates. Jeg følte altid at jeg havde god kemi med de mænd, som blev mine kærester. Men alligevel holdt det ikke i længden. Jeg kunne ikke finde ud af hvorfor. Men jeg forsøgte mig med forskellige strategier, og til sidst fandt jeg noget der virkede.

Tricket var simpelt: jeg begyndte at tænke hele vejen til brylluppet på den første date. Forestil dig alle de kvaliteter din fremtidige mand skal have. Alt fra at kunne sætte en ny forrude i jeres bil og til hvilke værdier han vil opdrage jeres børn med. Der er stor forskel på hvad vi leder efter i en ven og hvad vi leder efter i en kæreste. Der er mindst ligeså stor forskel på hvad vi leder efter i en kæreste, og hvad vi har brug for i en ægtefælle. Problemet er, at de fleste ikke tør tænke så langt på første date, fordi de ikke vil risikere at skræmme ham væk.

Men det er absolut nødvendigt! I ender begge to med at spilde jeres tid, hvis I ikke er kompatible på sigt. Så det er bedre at finde ud af det nu, end om 6-7 måneder når det bliver tydeligt alligevel.

Previous article3 europæiske lande med populære vandreture
Next articleTræt af fotobøger, musemåtter og krus til dine billeder? Så læs med her