Uanset hvad man skal have i livet, så er det vigtigt at være beredt. Det ved spejderne, men det er bestemt noget, der gælder for os alle sammen. Det er også noget, som er meget relevant, når man skal på jagt. Det at jage søde, uskyldige dyr er en forholdsvis udbredt sport her i landet, men for nogle er det mere end bare det. For nogle er det et arbejde, som tjener dem gode penge. Det er dog langt fra et lige så stort etisk dilemma som vores svinefarme og så videre. Det er dog ikke de etiske overvejelser, vi vil komme ind på her, men derimod nogle langt mere praktiske overvejelser. Som sagt er det vigtigt at være beredt. Når det er jagt, vi snakker om, så er det udstyret, man skal have styr på.

Et jagttegn er måske ikke som sådan udstyr, men det er stadig noget, man skal have, før man begynder at skyde noget som helst. Du skal faktisk have et jagttegn, før du køber dig et gevær, hvis du da ikke vil nøjes med et luftgevær. Det er lige præcis et gevær, du skal se på, når du først har dit jagttegn. Til for eksempel småvildt og fugle er det normalt at bruge et haglgevær. Hvis du ikke er klar over, hvordan sådan et virker, så er det altså mere eller mindre bare et gevær, der skyder mange skud. Det betyder, at der er stor spredning og derfor ikke nogen mulighed for at ramme præcist.

Uanset hvilken type gevær du vælger, så skal du først og fremmest sikre dig, at det er tilpasset til lige præcis dig og din krop. Hvis du bare køber et gevær og skyder efter et dyr med første skud, så går det næsten med garanti galt. Du er formentlig klar over de her ting, hvis du har formået at skaffe dig et jagttegn, men vi synes nu alligevel, at det skal gentages, så de stakkels dyr ikke må rende rundt med kun ét ben eller én vinge, fordi en jæger ikke tilpassede sit gevær, før han satte sig for at skyde dyr med det.

Ud over skydevåben og tilladelse, så får du brug for noget tøj, der er lavet specielt til jagt. Det er såmænd bare slidstærkt overtøj, som er nogenlunde kamufleret, så det ikke er alt for let for dyrene at spotte dig. Du kan have bruge for noget andet udstyr alt efter, hvad det er, du er på jagt efter. Jager du ænder er det én ting, men det er noget helt andet, hvis du vil skyde måger. Måger er forresten noget, hvor vi måske kunne være tilbøjelige til at se igennem fingre med eventuelle etiske overvejelser, da de helt sikkert er noget, fanden har opfundet.