Alle jægere ved, hvor vigtigt ens påklædning kan være, når man er på jagt. Dette er noget firmaet Deerhunter også er specielt klar over. Deerhunter har derfor et rigtigt bredt sortiment af jagttøj, hvor man helt sikkert kan finde noget, der passer til en selv og sin egen situation. Deerhunter har i mange år vist deres værd på markedet og er tilmed leverandør for Hendes Kongelige Højhed og Det Kongelige Danske Hof. Deerhunter ved, at hvis man fryser, når man er på jagt, så kan det være svært at koncentrere sig. Omvendt så ved de også, at hvis man sveder, så forsvinder fokus ligeledes. Derfor vil denne artikel handle om, hvordan man klæder sig helt rigtigt på ift. forskellige jagtsituationer.

Lag på lag påklædning

Når man er jæger, er det en klar fordel at kende til tre-lags-princippet. Har du styr på tre-lags-princippet, så kan du bedre forholde dig til, hvilken beklædning du skal investere i. En huskeregel der er værd at have med sig, er dog følgende: jo mere du bruger dit jagttøj, des mere kan det være en fordel at investere i noget ordenligt fra start af. Specielt hvis du jager i ekstreme klimaforhold. Tre-lags-princippet fungerer ved, at du klæder dig på således:

  1. Du har et inderlag, der består af et godt sæt undertøj
  2. Du har herefter et mellemlag. Hvis du er på jagt en varm dag, kan du sikkert godt nøjes med en skjorte som mellemlag. Er det dog koldt, så anbefales det at anskaffe sig en varm fleece.
  3. Det sidste lag kaldes for det yderste lag eller et skallag. Dette lag skal gerne være vandtæt. Hvor varmt det skal være kan godt skifte efter årstiderne.

Fordelen ved at benytte tre-lags-princippet er, at du nemt kan fjerne et lag eller tage et på. På den måde kan man nemt justere sin påklædning. Dette princip er derfor også ekstremt populært blandt jægere.

 

Påklædning til buejagt

Når man er på buejagt, så handler det først og fremmest om at være så usynligt som muligt. Det vil sige, at man skal finde sig noget camouflagetøj, der passer til de omgivelser, man er i. Derfor er der også mange jægere, der ikke kan nøjes med kun at eje ét sæt camouflagetøj. Udfordringen, når man er på buejagt, er nemlig at komme tæt nok på byttet – for at have en chance for at ramme. Det vil camouflagetøj kunne hjælpe med. Endvidere gælder det selvfølgelig også om at bevæge sig så lydløst som overhovedet muligt, så dyrene ikke skræmmes væk.

 

Sikkerhed først!

Langt de fleste dyr kan ikke registrere farven orange på samme måde som vi mennesker. De ser kontraster. Derfor vil du ikke få dårligere resultater af at bære denne farve. Bærer du farven orange vil du blot være mere i sikkerhed, fordi jægere nemmere kan spotte hinanden i naturen.

God fornøjelse med at finde dit nye jagttøj.