Jeg sidder her i Oktober måned, og begynder allerede at høre julesange i radioen. Julen, og specielt månederne der leder op til den, har aldrig sagt mig særligt meget. Men det er lidt anderledes i år. Det er nemlig det første år, hvor vi skal fejre jul med vores nye adoptivsøn. Der er ikke noget der kan gøre én spændt på julen, som en glad 7-årig der er fascineret af tanker om julemanden og alle hans rensdyr.

Hans glæde og fascination af julen har selvfølgeligt smittet af på mig. Jeg har gjort det til min mission, at skabe den bedste juleaften nogensinde. Det har han mere end fortjent, og samtidig kan jeg mærke at det gør mig selv i godt humør. Jeg føler endelig at jeg forstår hvad julestemning er for noget, og jo mere arbejde jeg ligger i at gøre julen god, jo mere sætter jeg selv pris på den.

Det har dog også ført til nogle ret sjove og tilfældige tanker om julen, som jeg aldrig har haft før. De fleste år har jeg mere eller mindre ignoreret julen, og ikke skænket den flere tanker, end højst nødvendigt. Men nu tænker jeg på jul hele tiden, og det betyder at alle mulige spørgsmål dukker op i mit hoved.

En af tankerne er, hvordan de første nisser på jorden mon opstod. Nisser ser jo umiddelbart ud til at ligne mennesker ret meget, men være meget mindre. Der må altså næsten være en fælles forfader for både mennesker og nisser. På et eller andet tidspunkt blev der lagt noget evolutionært pres på nisserne, der fik dem til at blive mindre end mennesker, der levede i andre områder. Eller måske var vi alle små på et tidspunkt, og et eller andet fik os mennesker til at vokse os store?

Hvordan mon de første nisser, der stødte på os kæmpe mennesker, reagerede? Og hvad tænkte de første mennesker, der fik øje på en lille nissedør, mon der var at finde bagved den? Det virker ikke engang helt urealistisk. Vi har trods alt historier i stort set alle kulturer med noget der ligner alfer, feer og lignende. Små magiske væsener. Nogle er søde, andre driller.

Det hele er selvfølgeligt lidt skørt. Men jeg kan ikke rigtigt stoppe mine tanker, når først de går i gang. Og de hjælper mig faktisk endnu mere i julestemning, fordi jeg på et eller andet plan tager nisser seriøst, når mine tanker går i den retning. Det er lidt som at være barn igen, og ikke bare tro på julemanden, men også på alle nisserne. Så hvis du selv mangler lide julemagi i dit liv, så gør dig selv en tjeneste, og beslut dig for at gøre julen ekstra magisk for nogle børn derude. Du vil hurtigt opdage, at du selv vil blive opslugt i den proces, og mærke julens magi på egen krop.