Der har altid hærget lidt en venlig krig imellem Jylland og Sjælland, i stil med den, der er imellem Danmark og Sverige. I bund og grund kan vi godt lide hinanden, men vi kan godt lide at pege fingre af vores forskelligheder, og være rivaler på alle mulige punkter. Nu kan det dog se ud som om, at der er erklæret fred imellem de to: i hvert fald er der en voksende tendens til, at københavnske teenagere drager til Jylland for at tage på efterskole. Det vides ikke med sikkerhed, om det er en slags fjendtlig infiltration, eller bare en sund interesse i, hvad man mon kan lære af, at opholde sig på den anden side i et år eller to.

Men hvad er det rent faktisk, der får flere og flere unge københavnere til at tage på efterskole i jylland? Der er jo kun én måde at finde ud af det på, og det er ved at spørge de unge selv. En spørgeundersøgelse der for nyligt blev uddelt på en række jyske efterskoler, har givet os et indblik i, hvad der generelt tiltrækker de unge til dem.

En af de helt store ting, der virker til at gøre efterskolen interessant for de unge, er muligheden for at komme lidt væk hjemmefra. Som teenager begynder man helt naturligt at udfordre de normer og autoritetsfigurer man er blevet indstillet med som barn. Det er en sund og naturlig proces, men den kan godt tage hårdt på både børn og forældre. Det er også en svær balancegang: den unge vil gerne være selvstændig og uafhængig, hvilket kræver løsrivelse, men har samtidig stadig meget at lære og behov for relativt trygge rammer. Her passer en efterskole jo perfekt ind – og særligt en, der ligger i den anden ende af landet, fra hvor ens forældre bor. Her bor man ikke alene, men deler i stedet værelse med andre unge mennesker, der også er i gang med at lære dem selv at kende, og finde deres plads her i verden. Man går altså ikke direkte fra det trygge og varme hjem, og til at være forladt og alene på egne ben. Det er de perfekte rammer til at kunne arbejde med løsrivelsen på en tryg og konstruktiv måde, i samarbejde med andre, hvor man både kan støtte og blive støttet. Samtidig er der jo voksne man kan henvende sig til, og som skaber noget struktur på hverdagen – begge dele ting, der nok også er meget gode at have.

En anden fordel ved efterskoler er, at de kombinerer det sjove og det lærende. Flere efterskole-elever fandt den almindelige skole kedelig, og havde svært ved at tage det seriøst eller følge med. De glædede sig bare til dagen var ovre. Men på en efterskole er der helt andre rammer for undervisningen: det er langt mere legende og involverende, og mange har oplevet, at deres lyst til at lære og opdage er vokset betydeligt efter en tur på efterskole.

Previous articleMercedes Kombinerer Luksus og Camping på Elegant Vis
Next articleTjek Altid Energimærket før du Køber Bolig