Der er efterhånden rigtigt mange studier, der gang på gang har bevist, at det er sundt for os mennesker aktivt at værdsætte de ting vi har i livet. Det at bruge tid på at sætte sig ned, og tænke over hvor glade vi er for de ting vi har her i livet, er direkte associeret med større livsglæde og energi i dagligdagen. Jeg havde selv fulgt den research rimeligt længe fra sidelinjerne, men følte lidt jeg manglede en konkret tilgang. Jeg har meget svært ved bare at sætte mig ned og så føle taknemlighed over ting, som jeg jo tager for givet til daglig. Der skulle ligesom et eller andet til for, at jeg kunne komme til virkelig at se hvor meget de betyder for mig.

Derfor kom jeg selv på en øvelse, som jeg gerne vil dele her med dig i dag, via denne artikel. Måske den vil gøre dig ligeså meget godt, som den har gjort for mig. Det kan dog også være, at det du har brug for er noget andet. I så fald håber jeg, at min historie omkring hvordan jeg selv fandt frem til en alternativ tilgang, vil inspirere dig til også at eksperimentere og finde frem til det, der virker for dig. Faktum er i hvert fald, at følelser af taknemlighed i dagligdagen, er værd at finde frem.

Det der skulle til for, at jeg virkeligt kunne se hvor meget tingene i hverdagen betyder for mig, var at overveje hvor meget jeg ville være villig til at ofre for at beholde de ting i mit liv. Jeg har eksempelvis en brugt Volvo som jeg er rigtigt glad for. Det er nok den mest stabile bil jeg nogensinde har haft, og det er i hvert fald den jeg har kørt længst i. Den bil er også propfyldt med minder: da min kone var gravid med vores første barn, var det Volvo’en der fik os alle trygt og sikkert hen til hospitalet. Vi har siden haft flere bil ferier i den, og bruger den selvfølgeligt til alle de daglige gøremål. Hvis jeg stod i en situation, hvor noget kunne tage min bruge Volvo fra mig, hvad ville jeg så ofre for at beholde den? Puha, rigtigt meget! Ikke alene ville det være en hovedpine at skulle ud at finde en ny bil, det ville også være minder der gik tabt. Jeg lavede en masse tankeeksperimenter her, og det var i denne proces min taknemlighed voksede og voksede.

Efter bilen lavede jeg samme overvejelse med min familie. Der er ikke noget jeg elsker højere her på jorden, end min familie. Det gik også op for mig, at jeg ville være villig til at ofre alt for dem. Det fik mig helt i tårer, at få den indsigt, og følelsen af taknemlighed over at have min familie har fulgt mig lige siden øvelsen.