Min mand er typen, der ikke kan sige nej til et godt tilbud. Jeg ved ikke om det er fordi han er vokset på i det Jyske, eller om det er noget han har arvet af sine forældre, men det er i hvert fald noget der går igen igennem hele hans familie. Det er der som sådan ikke noget galt i, og jeg har da flere gange nydt godt af, at han har kunnet forhandle prisen ned på nogle af de større ting vi har i vores hjem. Det er da også takket være hans øje for gode tilbud, at vi har en stor og flot Mercedes ude i garagen, selvom vi har et helt almindelige mellemklasse budget og et par børn der også koster.

Men der var nu alligevel nogle områder, hvor hans idé om hvad et ”godt tilbud” var, ikke helt fungerede. Så var det jo godt, at jeg kunne byde lidt ind med mit eget syn på tingene. Det holdt hårdt, men jeg tror jeg har fået banket nogle af tingene ind i hovedet på ham.

Den letteste ting at forklare er nok, at min mand havde en meget simpel tilgang til priser på ting. Jo lavere prisen er på mærkatet, jo billigere er den ting. Det er super simpelt, nemt at arbejde med, og det virker også ganske intuitivt. Men verden hænger altså bare ikke helt sådan sammen: der er flere ting at tage højde for. Vores forskellige syn på disse ting blev meget synligt for mig, da vi var ude for at købe flot tøj til et bryllup. Det var første gang han skulle have sig et par ordentlige lædersko, og jeg klappede i hænderne over det, som et lille barn der endelig får lov at åbne en pakke juleaften. Jeg kunne lige forestille mig, hvor godt han ville se ud, med fuldt jakkesæt og pæne sko. Men det blev hurtigt tydeligt for mig, at han kun kiggede på én ting, når vi var ude at kigge på tøj: prisen på prisskiltet.

Her måtte jeg forklare ham de første to faktorer, der ud over selve prisen, har indflydelse på om man laver en god handel eller ej. For det første, så ligger værdien i et stykke tøj i, hvor flot det ser ud på én. Hvis du kan købe én jakke til 500 kr. og en anden til 1000 kr., så hjælper det ikke noget at købe den billige af dem, hvis den ikke klæder én. Værdien, målt i udseende, kan sagtens ske at ligge på cirka 300 kr. for den billige jakke, og 1200 kr for den ”dyre” – og så er det jo klart en bedre handel at købe jakken til de 1000 kr. – det kunne han så også godt se.

Derefter har holdbarheden også noget at sige. Specielt sko har meget forskellig holdbarhed. Et par billige sko i kunstlæder kan let ske kun at holde et år eller to, mens et par rigtige lædersko sagtens kan holde 10 år eller mere. Det bliver altså på sigt en god handel, at betale lidt mere for nogle sko, der holder længere.

Jeg er glad for at jeg lærte ham disse ting, da det endte med at have en afgørende betydning for min lille virksomhed. Vi havde været ude at kigge efter nogen til at hjælpe os med at ligge en digital marketing strategi, og jeg havde svært ved at finde rundt i alle tilbudene. Tøvende bad jeg ham om hjælp, og frygtede at han bare ville pege på den billigste pris, og sige at det var det bedste tilbud. Men nej: han havde lært sin lektie, og begyndte at kigge på værdien og levetiden af de forskellige tilbud.

Previous articleHar du en webshop burde du kende Clearhaus
Next articleDisse Spørgsmål Kan du Stille til Enhver Du Gerne vil Lære Bedre at Kende