Det er ikke nogen hemmelighed at de fleste hader at arbejde i haven. Der er selvfølgelig også mange, der elsker at rende rundt og fjerne ukrudt og passe urtehaven, men de store ting som for eksempel at slå græsset og klippe hækken er der ikke mange, der bryder sig om at gøre – det er sjældent man hører nogen sige, at de glæder sig til i morgen fordi de skal slå græs eller klippe hæk. Det er den slags havearbejde vi vil se på i dag; den slags, der kræver hårdt arbejde og ikke resulterer i noget så lækkert som jordbær eller i det hele taget på nogen som helst måde gavner eller er spiseligt, hvis man ser bort fra at nogle vil argumentere, at haven ser bedre og, og du undgår at naboerne bliver sure over at ikke alle på vejen er interesseret i at spilde time efter time på at klippe små såvel som store planter. For at få det overstået hurtigt vil vi se nærmere på fire måder, man kan fremskynde arbejdet i haven.

Græsslåningen er det første, vi vil se på. En havetraktor kan selvfølgelig hjælpe på dét, men den nemmeste måde at slå græs på er at sætte børnene til det. Hvis du ikke har nogen børn, har svært ved at overbevise dem om at gøre det eller bare ikke har det godt med at smide lorten videre til dit yngel, så kan du betale en af nabobørnene for at gøre det. Der er sågar nogle, der vil køre langt for at slå græs, men så kommer det nok til at koste lidt ekstra.

Hækkeklipningen kan du ordne på samme måde, men den nemmeste måde at slippe for at klippe hækken er ikke at have en hæk. Du kan slippe af med hækken ved bare at fjerne den, men så støder du ind i det problem, at der formentlig er nogle, der får ondt i øjnene af at se på så grim en have. For at løse dét problem, kan du sætte et havehegn op. Hegnet kan på samme måde som hækken holde nysgerrige folk og deres øjne ude og børn og kæledyr inde.

Hvis det er ukrudtet, du hader at plukke, så er der spejdere til den slags. Du er næsten garanteret at kunne finde en gruppe spejdere i nærheden af hvor du bor, og det er slet ikke umuligt at de er på samme vej. Spejdere gør ofte en god gerning for en lille sum penge, som går til velgørende formål.

Hvis du har produceret en mængde bær eller andet mad, men ikke gider al det arbejde med at plukke dem eller hvad der nu end skal til, så er der sikkert mange, der frivilligt vil gøre det, hvis de får lov til at spise halvdelen.

SHARE
Forrige artikelHvor skal sommerferien gå hen?