Vi lever i et samfund, hvor de normale jobs bag skriveborde eller kasseapparater lige så stille forsvinder eller får en lavere løn. Der bliver i stedet smidt flere penge efter de kreative jobs, hvor man altså ikke bare laver noget repetitivt, men derimod bidrager med noget nyt og spændende til samfundet. Der er selvfølgelig aspekter af de førnævnte, hvor man kan hjælpe de lokale på måder, som ikke er lige så tilgængelige for dem, der gemmer sig væk og forsker, innoverer eller på andre måder kommer væk fra de mennesker, man i sidste ende arbejder for. Det ændrer dog ikke på, at det er de kreative jobs, der bliver flere af. Hvis du overvejer at skifte karriere i den retning, så læs med her, hvor vi ser nærmere på tre industrier, hvor gode designere er eftertragtede.

Den første designindustri vi vil se på er tøj, som er en branche, der løber mange milliarder kroner igennem hvert år. Det er desuden forholdsvis nemt at få sine egne designs trykket, så hvis du for eksempel er god til at tegne, så kan du hurtigt begynde at sælge t-shirts, kasketter og mange andre beklædningsdele med dine egne designs trykket foran, bagpå eller begge dele. Hvis det lykkes dig at designe noget, der bliver populært, så bør du dog nok se på mulighederne for masseproduktion, hvor du enten kan tjene flere penge per kunde eller gøre varerne billigere og dermed tiltrække flere kunder.

Møbler er en anden industri, hvor du har gode muligheder for at tjene penge som designer. I det her tilfælde sker det ved at designe ergonomiske og moderne møbler, som både er gode at sidde i og pæne at se på. Innovation er nøgleordet, hvis du vil tjene masser af penge, så prøv at sætte i hvert fald en halv time af hver dag til at tænke over, hvordan de ting du bruger i hverdagen kunne forbedres. Det er endnu bedre, hvis du kan gøre det til en vane, så du uanset hvad du laver, forsøger at finde en måde, det kan gøres bedre, hurtigere eller smartere på.

Den sidste industri vi vil nævne er lamper, hvor du måske straks tænker på Louis poulsen, som er et af de brands, de fleste danskere kender til. Der er dog mange andre brands, og igen er det innovationen inden for både det praktiske og det æstetiske, der fører til en høj indtægt. Le klint er et godt eksempel på det, hvor du får unikke lamper, som desuden har en bedre belysning end de fleste af konkurrenterne. Det er dog ikke kun udseende og belysning, der er vigtigt i den her branche, men derimod også det rent praktiske med hensyn til vægten og formen, samt holdbarheden og en lang række andre faktorer, som du selv må undersøge nærmere, hvis det er dén retning, du har tænkt dig at gå i.